- Tirsdag, 27. marts 2012

Naja Frøkjær-Jensen.
Støvring IF – Dall/Ferslev IF U10 Piger (9-15)
Tidligt søndag morgen blev det tid til den sidste kamp i sæsonen.
Det har været et hårdt forår for Støvrings piger, efter de rykkede i AA-rækken, men heldigvis var der stadig smil på læberne.
Kampen blev fløjtet i gang, og der gik ikke mere end 21 sekunder, før Dall/Ferslev kom foran 1-0 ved et flot gennembrud. Det blev også til 2-0 før Støvring fik scoret deres første mål, på et flot hopskuds af Nanna Schouboe Larsen.
Pigerne fra Støvring fortsatte med at kæmpe, og det blev til flere gode gennembrud og skudforsøg, men Dall/Ferslevs målmand stod en rigtig flot kamp, og første halvleg endte 4-8 i Dall/Ferslevs favør.
I anden halvleg var det som om, at Støvrings piger fandt et ekstra gear, og de var lige ved at hente Dall/Ferslevs forspring på 4 mål, ikke mindst på grund af Nathacia Ludvigsens flotte målmandsspil med 2 redninger på straffe.
Pigerne kæmpede rigtig flot, men det var Dall/Ferslev, der løb med sejren og vandt kampen 9-15.
Ugens Small Star for Støvring blev Naja Frøkjær-Jensen, for hendes flotte forsvarsspil og gejst.
Mål for Støvring: Thilde Møller Nielsen 1, Nanna Schouboe Larsen 1, Nathacia Ludvigsen 1, Naja Frøkjær-Jensen 3 og Katrine Haals Stenvang 3.

