For noget tid siden blev jeg tilbudt at komme med en gruppe fra min årgang til folkemøde på Bornholm. Så da min nysgerrighed hurtigt vandt over tvivlen, sprang jeg til. Det var et af de bedste valg, jeg har truffet i løbet af min gymnasietid.

Emina Quist-Jensen, Mathilde Bjerring Eriksen og Tilde Busk.

Ivrige diskussioner i det nordjyske telt.

Støvring-eleverne vakte opsigt på Folkemødet og kom i de landsdækkende medier, her DR. Søren Færk med ryggen til og Emina Quist-Jensen.

Folkemødet kan ikke sammenlignes med noget andet, jeg har været med til. Det var en tur, hvor vi i gruppen på en meget håndgribelig måde fik oplevet politik på nært hold, og hvor vi gik rundt i så koncentreret en stemning af demokrati at vi næsten kunne smage på den, række ud efter den og tage den med tilbage til ”virkeligheden”.
Efter ankomst til Folkemødet pakkede vi som det første vores ting ud og opsatte vores telte i en fælles SGY-camp. Det var helt som på enhver anden festival, og vi betragtede dette sted som vores base. Sammen gik vi ud for at udforske Folkemødet.   
Der var mange mennesker – overvældende mange mennesker, og til forskel fra andre festivaler var folk samlet for at suge indtryk til sig, formidle holdninger og forholde sig til hinandens synspunkter.
Det var som om pladsen summede af påbegyndte debatter allerede inden velkomsttalen. Den summen blev bestemt ikke mindre efter velkomsten, og efterhånden som dagene skred frem og vi elever deltog i flere og flere events, debatter og andre politiske begivenheder i området, begyndte vi selv mere eller mindre at summe med den samme stigende kraft som de mennesker, der omgav os.
Efter nogle dage på mødet begyndte vi for alvor at føle politikken inde fra. En dag til frokost på en pizza-restaurant udviklede en samtale mellem to personer om karakterkrav sig til en heftig debat med en stor gruppe af mennesker. Og ikke bare normal heftig, jeg vil beskrive denne debat som den heftigste politiske debat, jeg har været med i uden nogen opfordring udefra.
Den drivkraft som lå bag debatten over pizzaerne gav os lyst til at involvere os i de ting, der forgik omkring os. Vi følte os i løbet af turen nysgerrige, oplyste, aktive, fælles, selvstændige, vidende og uvidende på samme tid. Men vigtigst af alt følte vi os hørte. Og det var lige meget om det var en fra vores gymnasiegruppe eller en af toppolitikerne i dansk politik. Og den følelse af at være hørt er noget af det, som jeg finder mest unikt ved turen til Bornholm.
På Folkemødet er hverdagens distraktioner væk, så man lytter mere intenst. Det hele er samlet på ét sted, og det er alt sammen tilgængeligt. Og på samme måde som man lytter til de budskaber og standpunkter, som kommer fra folk omkring en, lytter andre også til en, når man åbner munden og siger sin mening eller stiller et spørgsmål.
Folkemødet står for mig som en kæmpe oplevelse. Men ikke kun på grund af politikken, for selvom den fyldte en meget stor del af turen, fyldte den ikke alt. Der var også alt det sociale og alt det, som vi oplevede sammen. Der var fede koncerter og sjove indtryk. Der var skæve personligheder og lange samtaler. Vi filmede interviews med politikere og klip til vores årsprøve, men filmede også lange videoer med hinanden. Og på samme måde som jeg vil huske mit interview med Lars Løkke og Johanne
Schmidt Nielsen, vil jeg også huske koncerten med Ulige Numre og aftenen, hvor vi var nede at danse på havnen.
Turen til folkemødet er for mig en tur, som ikke kan sammenlignes med noget andet jeg har været med til. Og jeg vil i den grad opfordre andre, uanset aldersgruppe til at tage af sted næste år.

Tekst: Mathilde Bjerring Eriksen,
1.d, Støvring Gymnasium
Foto: Iben Nørgaard, 1.a,
Støvring Gymnasium