- Tirsdag, 10. januar 2012

Ulrik Linnemann er nomineret til ”Årets Motorsportstalent 2011”.
Prisen uddeles ved Danish Motorsport Award, som finder sted i cirkusbygningen den 1. februar 2012.
Ulrik Linnemann er indstillet af DASU (Dansk automobil sports union) som er hovedorganisation for alt bilsport i danmark.
Ulrik Linnemann er nomineret ved at have vundet sølvmedalje ved det officielle FIA Europamesterskab for rallycross SUPER1600. Ham og hans Peugeot 207 har gjort sig bemærket i toppen af feltet med tre podieplaceringer. Dette på trods af et meget sparsomt budget, og begrænset erfaring.
Linnemann præsterede hvad ingen troede var muligt – ved konstant at forbedre og fintune sin form og kørestil. Hans andenplads var så sikker at den allerede var i hus inden de sidste 2 afdelinger af mesterskabet (af 10).

