Jesus spillede op til dans i syndsforladelsens glæde, men det var for meget, for ualvorligt for mange, og man sagde:” Se, den fråser og dranker ven med toldere og syndere”.
Johannes Døberen opholdt sig ude i ørkenen og levede af græshopper og vilde biers honning, et liv i streng nøjsomhed, men det var for meget til den anden side, for han hverken spiste eller drak, og man sagde: ”Han er besat”.
Jesus og Johannes spillede sammen, for de havde én og samme gerning, Guds gerning, at drage mennesker ind i Guds tempel, fællesskabet med Gud selv, ind i Gud selv, som er syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.
Vi skal være eet med Gud ikke ens med Gud, ikke identisk med Gud, men tro på Gud, for den eller det vi tror på er vi eet med, og bestemmer, hvad vi gør, og hvad vi tænker og føler. Tror du, at den der tilfældigt kommer imod dig, vil slå dig ihjel, eller tror du, at han vil vise dig vej? Ja, hvad du tror bestemmer, hvad du tænker og gør. Tror du livet er meningsløst, så bestemmer det din vej.
I tro på hinanden går vi ind i fællesskabet med hinanden, andre veje er der ikke. Tror du på hendes kærlighed, så bliver I eet med hinanden i kærlighedens fællesskab, men tror du det ikke, får du ikke lov og del i hendes kærlighed. Troen er det ”redskab”, hvormed vi griber om hinanden i kærlighed.
I tro på Jesus bliver vi eet med Jesus, og Jesus er Guds tempel på jorden, og derfor er det at være eet med ham eet med ”syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv”.