Dan Poulsen (venstre) og Kristian Jørgensen (højre) efter at have taget champagne bad.

Årets sidste afdeling i det Danske mesterskab for Trial, blev kørt i denne weekend. Mesterskabet har på det sidste spidset til, og afgørelsen om sejren stod mellem fire kørere. Heldigvis for Rebild TrialSport, var 2 af disse fra klubben. Løbet i Høver ved Skanderborg, blev kørt på fedtede skråninger, med mudderet klæbende til både motorcykler og kørere. Efter nok en af de mest nervepirrende løb i lange tider, løb Kristian Jørgensen med sejren foran sin klub kammerat Dan Poulsen.
Konkurrencen i årets DM-B har været så hård, at afgørelsen for hele sæsonen, først faldt i løbets afgørende runde. En placering som nummer to var dog lige nok til at sikre Dan Poulsen DM guld, foran selv samme Kristian Jørgensen, der fik sølv.
Rebild TrialSport sikrer sig hermed B-danmarksmesterskabets første og anden plads i klubbens første leveår, helt i tråd med klubbens målsætning om at udvikle sig til Danmarks bedste Trialklub, både for bredden og eliten.

I Høver blev det til flere medaljer til Rebild TrialSport. I C-Klassen fik Niels Otto Andersen en første plads, og sikrer sig dermed oprykning til B-Klassen. I Classic blev det til både en anden og en tredje plads, til henholdsvis Michael Andersen og Nicolai Schmidt. Målene er klare for næste sæson. Rebild TrialSport går efter flere medaljer, og også efter én af de to eftertragtede Danmarksmesterskaber,DM-B eller DM-Elite


e-max.it: your social media marketing partner