- Onsdag, 9. oktober 2013

Rikke Sabroe Jensen kom helt til tops.
I weekenden havde Eriksholt fire flotte equipager afsted til udvidet klubstævne i Hornum Ulstrup: Nikoline Kjær på Thomas af Karmark, Karen Jul Andersen på Astrid af Karmark, Iben Ejdrup på Ayla af Ejdrup og Rikke Sabroe Jensen på Alsace.
Nikoline Kjær var afsted med Thomas af Karmark om fredagen, hvor de opnåede 62,50 % i LA1-A Hest og 61,73 % i LA-showklassen, mens Iben Ejdrup på Ayla af Ejdrup fik 64,17 % i LC3-A Hest om lørdagen.
Flotteste resultater leverede Rikke Sabroe Jensen på elevhesten Alsace, som i LC3-A Hest fik en fjerdeplads med 67,50% ud af 19 deltagere. Hun vandt den efterfølgende klasse LB1-A Hest med hele 68,82 %.

