- Tirsdag, 9. december 2014

Nisseorkestret spillede julemusik i Stubhuset.

Der blev danset om det store træ i Stubhuset.


STØVRING: Torsdag den 4. december var der Open By Night i Støvring, og byens mange specialforretninger havde fundet en lang række gode juletilbud frem.
Lørdag var de små nisser atter på gaden for at dele julegodter ud, og om eftermiddagen kun man høre julemande læse julehistorier.
Den anden søndag i advent havde butikkerne i Støvrings ligeledes juleåbent, og mange mennesker havde trodset det våde vejr og valgt at bruge søndagen på at købe de første julegaver.
Støvring Handel havde i dagens anledning sørget for julehyggen i julebyen i Jernbanegade, og i Stubhuset var der gammeldags juletræsfest med nisseorkester, sang og dans om det store juletræ. Godt 100 små og store juleglade Støvringborgerem havde denne regnvåde decembersøndag fundet vej til Stubhuset for at være med til den hyggelige juletræsfest.
Butikkerne i Støvring holder også åbent de næste to søndag, hvor der også vil være forskellige hyggelige tiltag.

