- Onsdag, 26. juni 2013
Netop nu fejrer SuperBrugsen i Støvring, at ombygningen af butikken er afsluttet og forretningen dermed har fået en ny åben slagter- og delikatesseafdeling samt en udvidelse af frugt og grønt afdelingen. Samtidig fejrer butikken sin 125 års fødselsdag.

Uddeler Jesper Buus Bové fortæller, at der ugen igennem vil være en lang række aktiviteter i SuperBrugsen, bl.a. præsenteres en Stub Ale, som SuperBrugsen har fået produceret i samarbejde med Nibe Bryghus.

Den nye, åbne delikatesseafdeling åbner op for en række nye muligheder, bl.a. kan man nu hver dag købe færdigretter lige til at varme, frokosttilbud samt bøf- og pålægsmarked.
STØVRING: Uddeler Jesper Buus Bové glæder sig over de nye muligheder, som SuperBrugsen i Støvring har fået med ombygningen, specielt udvidelsen med en betjent delikatesse.
I delikatessen kan kunderne fremover finde en række convenience, altså færdigretter, der er parat til opvarmning eller færdig tilberedelse. Hver dag vil der desuden være frokosttilbud, ligesom der i løbet af ugen er forskellige aktiviteter såsom bøf- og pålægsmarked. Delikatesseafdelingen vil ligeledes tilbyde en lang række røgvarer fra eget røgeri, samt mad ud af huset.
Torsdag, fredag og lørdag vil der være en lang række aktiviteter og massevis af ekstra gode tilbud.

