Rold Skov Golfklub fejrede søndag banens 23 års fødselsdag i det flotte forårsvejr.

Glade vindere.

SKØRPING: Matchen blev afviklet som gunstart i tre lige store rækker. Der blev også spillet om nærmest flaget på par-3 hullerne, hvor Anders K. Murer Nielsen var heldig med et af sine slag og kom tættest på hul 3 med en afstand på 3,38 m. Talentet Anna Hedegaard, der er opfostret som golfspiller i klubben, kom tættest på hul 8 med 2,67 m. En af de bedre veteraner, Alex Betzer, tog whiskeyen på hul 14 med 1,02 m., medens den ihærdigt trænende Steen Møller var 4,24 m fra flaget på hul 17.
A-rækken blev vundet af Jan Maarup Madsen, der brændte banen af med en netto 66’er – altså 6 slag under sit handicap. Anne Hedegaard blev nummer to i 70 slag netto, Hugo Holm nr. tre med 73 og endelig Peter Andersen nr. fire med 74 slag.
B-rækken, der spillede stableford, blev vundet af Eigil Bach med 39 point med Ole Emil Hansen på andenpladsen med 37. Finn Hedegaard blev nr. tre med 36 og Allan Laursen nr. fire  med ligeledes 36 point.
C-rækken blev vundet af Aage Nielsen med 39 point, Tom Riis nr. to med 36, og den stabilt spillende Ellen Dahl tog tredjepladsen med 35 – samme resultat som Jarl Bøje Andersen på fjerdepladsen.    
Alle spillere kunne efter matchen nyde mad og drikke på terrassen og inde hos de nye værter i restauranten.
Det høje aktivitetsniveau i klubben er endnu et tegn på det tidlige forår, hvor den nu 23-årige bane står så flot, som næsten aldrig før.
 


e-max.it: your social media marketing partner