De 140 deltagere ved Kildesøen i Bælum Sønderskov.

Vejret viste sig fra sin allerbedste side, da Bælum Borgerforening tog imod de 140 deltagere, der den 4. januar begav sig ud på Rebild Turistforenings traditionsrige nytårstravetur, denne gang i Bælum Sønderskov.  
Deltagere i alle aldersgrupper fra børn og klapvogn til ældre, der måtte kæmpe med konditionen, var mødt op. Og den lokale guide, Frank Jeppesen var i perlehumør.
Under indtagelsen af den varme kakao og boller spurgte deres udsendte John Borkmann om, hvad han syntes om turen:
- Turistforeningens travetur er en fin tradition, der går mange år tilbage. Det har været en frisk tur i smukke omgivelser, som jeg har besøgt før. Guidens store lokalkendskab var en kæmpe fordel – han kunne nogle fine historier om området, og han førte os frem til de allerflotteste udsigtspunkter, fortsatte John Borkmann. - Og så har der været fine muligheder for at få nogle gode snakker på kryds og tværs. Et godt initiativ, der blev belønnet med et flot fremmøde, sluttede John Borkmann.
Der var selvfølgelig mange deltagere fra Bælum, men der sås også deltagere fra den vestlige del af Rebild kommune, fx fra Nørager og fra Veggerby.
- På den måde, var der også mange deltagere, som fik indblik i en egn, de ikke kendte i forvejen, bemærkede Jens-Peder Vium, formand for Turistforeningens Kommunikations- og Markedsføringsudvalg.


e-max.it: your social media marketing partner