- Onsdag, 3. juli 2013
Elever fra 6. klasserne fra skoler i Rebild Kommune havde tirsdag den 25. juni sat hinanden stævne på Jamborettepladsen i Rold Skov.

Eleverne fra 6. klasserne havde sat hinanden stævne til Cross Country, som blandt andet bød på kanosejlads.

Langsavning var en af disciplinerne ved Cross Country.
På tværs af klasser og skoler skulle eleverne dyste mod hinanden i en lang række sjove discipliner såsom teambuilding, mountainbike, gps-løb, kævleløb, kano, langsavning og naturfitness. Det sidste er øvelser, hvor man bruger de ting, der er til rådighed i naturen til at dyrke fitness med, mens man ved gps-løbet skulle finde en bestemt position og fastslå, hvilken træsort man stod overfor.
De mange elever havde en sjov og anderledes skoledag, og der blev virkelig gået til den, og dermed fik de eleverne en spændende natur-oplevelse.

