Af: Jørn Eriksen

Thomas Nielsen udlignede til 2-2 for Serie 1 i udekampen mod Aalborg KFUM. Nu gælder det topopgøret hjemme mod Bælum/Solbjerg IF

Både første- og andetholdet hos herresenior i Støvring IF Fodbold - Serie 1 og Serie 3 - kridtede med sejre over henholdsvis Aalborg KFUM og St. Restrup IF - banen op til to topopgør hjemme i Støvring på lørdag.
To topopgør, der kan blive meget afgørende for oprykningen til henholdsvis Jyllandsserien og Serie 2. SIF Fodbold er - i rollen som nyoprykker - nemlig tilbage på førstepladsen i Serie 1-puljen.
Det er en kendsgerning takket være en SIF-sejr på 3-2 ude over Aalborg KFUM lørdag eftermiddag 4/10 hånd i hånd med, at ærkerivalerne til førstepladsen, Bælum/Solbjerg IF, samme eftermiddag tabte 0-3 hjemme til Aalborg Chang.
De to Serie 1-mandskaber fra Rebild Kommune er dermed á point igen i toppen af tabellen, men SIF har vundet det første indbyrdes møde 3-2, og indtager dermed igen duksepladsen før topopgøret i Støvring på lørdag. Kun puljevinderen rykker op i forårets Jyllandsserie, og topkampen kommer i fjerdesidste spillerunde.
Lørdag eftermiddag ude mod KFUM burde SIF have ført med to eller tre mål ved pausen, men stillingen var blot 1-0 i SIF-favør på den scoring, Lasse Pilgaard satte ind allerede efter 10-12 minutters spil. Det var derfor en kold dukkert for SIF efter pausen, da holdet kom bagud 1-2 mod en modstander, der ikke var dræbende giftig oppe foran.
Ved 2-1 svarede SIF heldigvis hurtigt igen, da Thomas Nielsen bragede bolden ind under overliggeren fra en lidt spids vinkel, og med 12-13 minutter igen scorede Mads Harbo til 3-2 for SIF-mandskabet. 2-1 til KFUM var vendt til 3-2 i SIF-favør.

Serie 3-holdet slog
lørdag St. Restrup IF 2-1 på udebane
En scoring i sidste minut sikrede sejren, og SIF-mandskabet kan dermed skubbe Svenstrup-Godthåb IF væk fra førstepladsen nu på lørdag hjemme i Støvring. Der er kun et point mellem de to hold før det rivegilde, og også her er det kun puljevinderen, der rykker op i forårets Serie 2.

Men det holdt hårdt for Serie 3 lørdag i Frejlev
SIF-sejren på på 2-1 blev først sikret i det 90. minut, da Jimmi Thomsen spillede Jesper Gustavsen fri inde foran mål, og han sendte bolden i mål til store jubelscener på SIF-mandskabet, der dermed har vundet de seneste fem kampe i træk, sådan.
I det 63. minut kom SIF foran 1-0, da Patryk Kristensen spillede Stefan Pilgaard fri. Udligningen til 1-1 kom i det 76. minut, og St. Restrup havde både et skud på overliggeren samt en scoring, der blev underkendt for offside.


e-max.it: your social media marketing partner