- Onsdag, 14. maj 2014

FDF Ellidshøj er glade for den store interesse fra byens børn og forældre.
ELLIDSHØJ: Tirsdag den 6. maj åbnede FDF Ellidshøj dørene for interesserede. De glade FDF’ere, ledere og forældre stod klar til at byde velkommen.
Nogle havde taget deres forældre i hånden og andre deres bedsteforældre. Der blev sunget og leget, kreeret insekthoteller, som blev placeret i naturen, og mens aktiviteterne var i gang, fulgte voksne med stor interesse med i aktiviteterne.
Arrangementet blev sluttet af med fællesang ved bålet. En skøn aften, hvor vejret viste sig fra den pæne side.

