Lørdag den 4. september blev der afholdt Limfjordskrydseren.  Starten gik fra Aalborg siden i Kanalen og målet var på Nørresundby siden ved lystbådehavnen. Der var to distancer at vælge imellem,  600 meter og 1500 meter. Svømmeklubben Pingvinen havde igen i år tre svømmer med. Det var Kristian Skjødt, Louise Sofie Jensen og Lise Bak, som også var med sidste år. Kristian og Louise havde igen vovet sig ud på den lange distance på 1500 meter, hvor de startede i kanalen, hvor de derefter skulle ned omkring en bøje ved jernbanebroen, tilbage til kanalen og så over til lystbådehavnen.
Kristian blev nummer fem for herre under 40 år i tiden 18.51 min. og Louise blev ligeledes nummer fem for kvinder under 40 år i 24.35 min. Lise havde igen “kun” vovet sig ud på den korte distance på 600 meter, som var fra kanalen til lystbådehavnen.  Lise svømmede de 600 meter på 08.29 min og det resulterede i en 3. plads for kvinder under 40 år. Alle tre slog deres personligrekord fra sidste års Limfjordskrydseren.


e-max.it: your social media marketing partner