Stubhuset havde fredag den 9. maj besøg af et nærmest ”fast inventar” på stedet. For noget der ligner 6. gang siden 2004 stod Lis Sørensen med sit faste orkester bag sig på scenen foran et forventningsfuldt publikum i en tætpakket og udsolgt sal.

Lis Sørensen.

Lis Sørensen stod på scenen foran et forventningsfuldt publikum.

Guitar-virtuoserne Poul Halberg og Jonas Krag.

STØVRING: Der var også forventning at spore hos Lis Sørensen selv, der jo – med hendes egne ord – er vant til at komme i Stubhuset, hvor bandet også er vant til at få en særdeles god behandling, og hvor det, ifølge Lis, skønneste publikum er vant til at få opfyldt alle de forventninger, man måtte have til hende og bandet. Så rigtig mange på scenen og i salen har forud for koncerten helt sikkert tænkt, om det mon nu bliver, som det plejer?
Helt det samme er det naturligvis ikke hver gang, men det er som om, der er visse ”traditioner”, der skal følges, når Lis Sørensen er i Stubhuset. Som for eksempel den gode historie om turen til Fanø i den lille, tætpakkede NSU med hendes fars cigar-os, de nedrullede vinduer og den livsfarlige træk. Dog blev det hvide brød ikke nævnt denne gang. Dette som oplæg til sangen ”Verden er i farver”, hvor en anden Stubhus-tradition blev fulgt: Et jubel-brøl når sangen indledes. Selvfølgelig fik vi også en hilsen til Støvring Cyklers cigarer, cykler, symaskiner tekst på facaden, og traditionen tro blev publikum forkælet med alle de gode, store sange fra Lis’ lange karriere.
”Alle” er måske så meget sagt, for Lis Sørensen har lavet langt flere gode sange, end der er plads til ved en koncert af et par timers varighed, men vi blev præsenteret for nogle af de sange, som Lis Sørensen på sit seneste album har udvalgt som sine 20 skønneste; suppleret blandt andet med en ny sang af Sebastian.
Den føromtalte forventning hos publikum var tydelig i starten af koncerten, hvor der under Lis’ præsentation af en sang blev lyttet så opmærksom og intenst i salen, at der var fuldstændig stille, meget stille af en fredag aften, mente Lis, der så samtidig lovede, at det skulle hun og bandet nok få gjort noget ved. Som lovet, så gjort. Salen kom at gynge og synge – og til at koge, bogstavelig talt. Bragt til kogepunktet af en som altid fantastisk syngende Lis Sørensen og et altid velspillende band. Hvilken stemme hun har; på én gang så stærk og kraftfuld, at man næsten skulle tro, hun kunne overdøve sit orkester uden mikrofonforstærkning – og så også blid og smuk i de stille, dejlige ballader. Hun er virkelig en stor kunstner, og med den besætning hun har bag sig, jo især med guitar-virtuoserne Poul Halberg og Jonas Krag som de bærende, er en koncert med Lis Sørensen og band nærmest selvskrevet til at blive en stor oplevelse. Således også denne fredag i Stubhuset, hvor man positiv, opløftet og varm kunne gå hjem med en dejlig følelse af at have været en del af det skønneste publikum til endnu en stor koncert med den skønneste Lis