STØVRING: Efter 45 år i Støvring er foreningen ”Aktive Kvinder” opløst.
De første mange år var foreningen en del af ”De Danske Husmoderforeninger”. Senere, da landsforeningen blev opløst, blev foreningen omdannet til ”Aktive Kvinder Støvring”.
Det har været 45 år, med mange aktiviteter i form af oplysende, kulturelle og debatskabende arrangementer.
I mange år var der et stort behov for, at kvinder kunne mødes i sociale sammenhænge og deltage i sådanne aktiviteter. I dag, hvor de flester kvinder også arbejer uden for hjemmet, er der ikke samme behov, og der er flere muligheder at prioritere imellem.
Det er vemodigt at lukke en forening. Mange dygtige initiativrige bestyrelser har  udført et godt og stort stykke arbejde.
Efter to generalforsamlinger har det vist sig, at det ikke har været muligt, at danne en ny bestyrelse, og medlemmer har derfor stemt ja til at lukke foreningen.


e-max.it: your social media marketing partner