- Onsdag, 8. august 2012

Fakta åbnede dørene torsdag i sidste uge kl. 8.00 præcis. Foto: Preben Andersen.

Det forventningsfulde personale på plads i butikken. Foto: Preben Andersen.

Den nye butik, som åbnede torsdag i sidste uge, er meget kundevenligt indrettet. Foto: Preben Andersen.
SKØRPING: For ca. fire måneder siden blev det ”gamle” Fakta i Skørping revet ned. Dels på grund af at butikken var blevet for lille, og dels på grund af at butikken ikke mere var tidssvarende. Derfor skulle der bygges en ny butik.
Byggeriet er gået helt efter planen, således at der nu står en helt ny butik på 1000 m2.
Den nye butik, som åbnede torsdag i sidste uge, er meget kundevenligt indrettet, hvilket de mange ventende kunder ved selvsyn kunne konstatere, da dørene blev slået op præcis kl. 08.00.
Butikschef Claus Hovgaard Kragh tog imod og bød velkommen med en flot buket blomster til de første 100 kunder. Samtidig var personalet på plads i butikken for at være behjælpelige over for kunderne med bl.a. at finde varerne.

