- Tirsdag, 16. februar 2016
Søndag den 7. februar afholdt Øster Hornum Varmeværk åbent hus, hvor der blev vist rundt på det nye værk.

Der blev serveret lidt godt til gangen.

Rigtig mange lagde vejen forbi Øster Hornum Varmeværk.

Ø. HORNUM: De mange besøgende var godt forberedte og havde mange konkrete spørgsmål. Det gav varmeværket lejlighed til, at forklare om det nye værks muligheder. Samtidigt fik de fremmødte en orientering om, hvordan man kan spare på sit varmeforbrug/varmeregning, og vigtigheden af, at man aflæser sin varmemåler jævnligt og holder øje med bl.a. retur-
temperaturen – helst en afkøling på minimum 30 grader.
Desuden var der en konkurrence for børn, hvor de skulle finde billeder af Mulle Muldvarp og Regner Regnorm, som var gemt rundt om på værket. Det gav en del aktivitet, at finde det rigtige antal og som udløste en præmie.
Bestyrelsen havde i anledningen varmet grillen op og serverede pølser samt lidt til halsen for både voksne og børn.

