Elton John: ”The Million Dollar Piano”

Elton John.

SKØRPING: Kinorevuen og CinemaLive har hermed fornøjelsen at tilbyde en oplevelse helt ud over det sædvanlige: Én af verdens mest imødesete og spektakulære koncerter på biografens kæmpelærred lørdag den 5. april. Den verdenskendte sanger, komponist og performer, den legendariske Elton John fremfører sin kritikerroste ”The Million Dollar Piano”-koncert fra The Colosseum i Caesars Palace, Las Vegas.

Showet ”The Million Dollar Piano”, er nu på repertoiret i Ceasars Palace, Vegas, og til hver forestilling modtager Elton John det store publikums stående klapsalver under fremførelserne af de mange superhits, der inkluderer alle Elton’s største, fra hele hans forrygende karriere inkluderende ‘Rocket Man’, ‘Tiny Dancer’, ‘Saturday Night’s Alright for Fighting’, ‘I’m Still Standing’, ‘Goodbye Yellow Brick Road’, ‘Crocodile Rock’ og ‘Your Song’. 

Kinorevuen og Cafépavillionen inviterer publikum til en fest med farver, mad og god musik.

I anledning af koncerten er Kinorevuen og den nystartede Cafepavillionen gået i samarbejde, således at Cafepavillionen har sammensat en menu, som man kan bestille.

Der vil være muligt for publikum at komme i god tid og nyde en drink eller en cocktail i en af de to barer, der naturligvis også er åbne efter koncerten, så aftenen kan sluttes behørigt af.



e-max.it: your social media marketing partner