Holdet som den 28. marts vandt De Åbne Nordjyske Mesterskaber bestod af: Kathrine Djurhus, Cecilie Bak, Maria Thomsen, Nicoline Jespersen, Amanda Sørensen, Helena Quist Kristensen og Julie Thomsen.

STØVRING: SIF’s U10 piger var med da der søndag den 28. marts blev afholdt Åbne Nordjyske Mesterskaber i DGI-regi i Haverslevhallen.

Kun tre andre hold havde meldt deres ankomst til stævnet. Første kamp mod Aars blev vundet 5-0 og anden kamp mod Nibe med 2-0. Således havde SIF seks point og 7-0 i målscore inden sidste kamp mod Gug som også havde vundet deres to første kampe med 6-1 og 1-0. SIF-pigerne skulle nu bare undgå at tabe da deres målscore var bedre end Gug’s på 7-1. 

Kampen mellem SIF og Gug blev intens og Gug fik scoret til 1-0 efter massivt pres, men SIF-pigerne kæmpede sig tilbage og lagde stort pres mod Gug og fik udlignet to minutter før tid. Pigerne formåede at holde 1-1 tiden ud og kunne jublende kaste sig i armene på hinanden og kalde sig nordjyske mestre.


e-max.it: your social media marketing partner