STØVRING: Tirsdag den 14. februar var Jens Bækdal fra Silkeborg i Støvring Pensionistforening og holde foredrag, vise billeder og film om bjergstigning. Jens Bækdal viste flotte billeder af en fantastisk smuk natur, og var samtidig en rigtig god fortæller.

Allerførst fortalte Jens Bækdal om Mount Kenya, og efter kaffen om Mount Kilimanjaro i Tanzania, der er det højeste bjerg på det afrikanske kontinent.

De 120 tilhørere fik en stor oplevelse, og alle var enige om, at bjergbestigning ikke er for tøsedrenge.

Sluttelig havde tilhørerne mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderen, hvilket mange benyttede sig af.

 

 


e-max.it: your social media marketing partner