Åben Damedag i Rold Skov Golfklub blev afviklet med 106 deltagere.

Vinderne gik gennem espalier.

Bisgaard Vinhandel, Støvring, serverede smagsprøver.

SKØRPING: Matchen blev afviklet i to rækker som parmatch med spilleformen Greensome. Her slår begge spillere ud, hvorefter man vælger den bedste bold og hvor man så skiftes til at spille videre med den, indtil den er i hul. Desuden var der nærmest flaget på alle Par-3 hullerne samt længste drive for begge rækker.
De mange glade damer blev før, under og efter matchen serviceret af udvalgte medlemmer fra herreklubberne.
Med det flotte vejr opnåedes fine resultater uanset den flot opsatte, men svære bane. Som altid krævede banen alligevel sine ofre med de mange huller med vandhazarder og tyk rough.
A-rækken blev vundet af Eva Lodahl og Dorte Pedersen fra Rold Skov med 38 point. Rita og Karina Thomsen (mor og datter) fra Rold Skov kom på andenpladsen med 37 point, medens tredjepladsen blev taget af Lis Skydt og Gurli Lautrup fra Randers med 36 point.
B-rækken blev vundet i 40 point af Betty Nielsen og Gerda Thomsen – begge fra Rold Skov. Andenpladsen blev opnået med 39 point af Karen Bach (Ørnehøj) og Lisa Kjær (Rold Skov) – igen et mor/datter-par, medens tredjepladsen blev taget af Pia Christensen og Lisbeth Jacobsen – begge Rold Skov.
Længste drive blev i A-rækken slået af Jytte Iversen fra Ørnehøj - og af Helle Broberg i B-rækken.
Nærmest flaget på hul 3 blev taget af Susanne Frank Abildgaard fra Ørnehøj. På hul 8 kom Heidi Skov Sørensen fra Norddjurs tættest på. På hul 14 var det Inga Madsen fra Hals, der kom tættest på og endelig var det Hanne Eskildsen fra Randers, der tog præmien på hul 17.
Efter matchen var der demonstration og smagsprøver, god mad og drikke.


e-max.it: your social media marketing partner