De tre institutioner i Aarestrup åbner dørene ved Åbent Hus-arrangementet. Arkivfoto.

Billedet er fra musicalen over temaet ”Odysseus”, opført af elever på Gregers Krabbe Friskolen. Arkivfoto.

AARESTRUP: Udvikling, udfordring og tryghed – det er nøgleord for enhver institution, som vil have forældrenes opbakning i dagens Danmark.
I Aarestrup ligger tre institutioner, side om side, med fælles parkeringsplads: Gregers Krabbe Friskolen, Naturbørnehaven Gimle, og Vuggestuen Bifrost, og her kan børnene trives og vokse sammen med engagerede lærere og pædagoger, lige fra de er knapt et år, og til de går ud af 9. kl.
Her har 84 friskolebørn, 31 børnehavebørn  og 17 vuggestuebørn deres daglige gang.
Og her har de – sammen med deres forældre – valgt en alternativ skole-  og  pasningsform. Friskolen og de to børneinstitutioner er selvstændige enheder, med hver deres forældrevalgte bestyrelse som højeste myndighed.
Det giver ekstra engagement og ansvarlighed hos forældrene, og det giver et tæt samspil med forældre, barn og institution.
På friskolen har man mange eksempler på, at en skole, hvor alle kender alle, leverer et minimum af sociale problemer. Samtidig sker der en fortløbende socialisering blandt børnene.
Børnene lærer at tage ansvar, og de store elever er gode til at guide de små, det være sig til morgensamlingen som i frikvartererne. Alle har eller får en fælles forståelse for hvordan tingene fungere optimalt.
I vuggestue og børnehave, starter dagen også med en samling, hvor alle bliver set og hørt, og hvor vi med stor interesse, følger alles trivsel og udvikling.
De små grupper betyder, at alle kender alle godt, og at børnene bekymrer sig om hinanden – store som små.
I virkeligheden skal friskolen, naturbørnehaven og vuggestuen opleves live.
Man skal ind og mærke stemningen, se rammerne, opleve den hverdag, som børnene færdes i til daglig.
Det bliver der chancer for, når der onsdag den 9. maj er ”Åbent Hus” i alle tre institutioner.
Her kan interesserede komme og se med egne øjne. Her er der mulighed for at få en snak med børnehave-vuggestueleder Maria Kastberg og friskoleleder Palle Fogh. Der vil være børn, pædagoger, lærere og repræsentanter fra de to bestyrelser.
I dag bliver alle mindre skoler og daginstitutioner nedlagt, eller lagt sammen – i det kommunale system. Det er et spørgsmål om økonomi. I Aarestrup går man imod strømmen, og man satser på skole og institutioner, hvor rummelighed og faglighed går hånd i hånd.
Dagligt ser man beviserne på, at børn trives bedst i overskuelige enheder.
Kom til åbent hus. Man tager imod med åbne arme.  


e-max.it: your social media marketing partner