- Tirsdag, 17. maj 2011
ØSTER HORNUM: Den 3. maj 2011, ved den nylig afholdte generalforsamling var fremmødet ikke særligt stort.
Efter velkomst hørte man formandens beretning.
Man har fået udvidet julebelysningen på Nibevej og købt ind til reparation af det eksisterende.
Foreningen har søgt P. Kvist Fond om penge til reparationer omkring Bydammene, og vil igen i år spørge kommunen om de vil oprense Bydammene.
Planlægningen af dette års byfest som afholdes i uge 33 er i fuld gang.
Byg & Bo har gang i Kløversti-projektet.
Kulturelt udvalg har planlagt grundlovsfest på Katbakken.
Man skal til at arbejde på at finde ud af idéer til byporte.
Sten, Glennie og Nonni var på valg. Nonni modtog ikke genvalg. Sten og Glennie blev genvalgt for 2 år. Jan Brøndum har valgt at fratræde som formand efter 1 år men fortsætter som bestyrelses medlem. Rene Andersen er valgt ind i bestyrelsen som bindeled til Byg & Bo.
Efter konstituerende møde ser bestyrelsen sådan ud: Formand, Lene Kristensen. Næstformand, Sten G. Madsen. Kasserer: Glennie Jacobsen. Sekretær: Rene Andersen. Menig medlem: Jan Brøndum. Suppleanter: Per Vilsbøl og Henning Jacobsen.

