- Onsdag, 6. august 2014

Sønderup Friskole.
SØNDERUP: Skolen, SFO’en Bikuben og Børnehaven Sommerfuglen kæmpede til det sidste og har endevendt alle mulige løsninger. Men i juli måned måtte bestyrelsen sande, at der ikke fortsat vil kunne drives skole i lokalsamfundet Sønderup.
Efter en ekstraordinær generalforsamling, hvor forældre mødte talstærkt op, og hvor ideer og muligheder blev vendt, kunne bestyrelsen se, hvor det gik hen.
Det var faldende elevtal og dermed økonomi, der forårsagede lukningen. Forud havde der af forskellige årsager været en del udmeldinger. Dette gjorde, at skolen ikke længere kunne få økonomien til at hænge sammen.
Derfor blev Sønderup Friskole officielt lukket pr. 9/7 2014, og det er dermed et faktum, at der ikke længere er en skole i Sønderup.

