- Mandag, 16. februar 2015
Mere end 200 personer var samlet til fastelavnsfesten i Stensbohallen søndag den 15. februar. Som traditionen tro var byens foreninger og institutioner gået sammen om at afholde en samlet fastelavnsfest.

Der blev kåret kattekonger og kattedronninger i alle aldersgrupperne.

Amalies flotte udklædning som Matilde kakaomælk blev velfortjent præmieret.

Børnene var fantastisk flot udklædte og klar til at slå katten af tønden.

En stolt Postmand Per (August) blev præmieret for flotteste udklædning i aldersgruppen 0-3 år.
SULDRUP: Eftermiddagen begyndte med at børnehaveleder Lene Laursen bød velkommen, hvorefter tøndeslagningen begyndte. Hele syv tønder blev offer for slagene fra både prinsesser, superhelte og klovne, og der blev fundet kattekonger og -dronninger inden for alle aldersgrupper.
I den mindste årgang fra 0-3 år blev Mikkel konge og Nadia dronning.
I børnehavekategorien blev de to kattekonger Felix og Victoria og dronningerne Keld og Elisa.
I aldersgruppen for SFO børn (0.-3. kl) blev Sebastian og Lui kattekonger og kattedronninger også kaldet prinser blev Søren og Lui.
Hos de store børn over 10 år blev Kasper konge og Ida kattedronning.
Blandt alle de mange udklædte børn og voksne udvalgte en dommer komité de flotteste udklædte i de forskellige aldersgrupper. Hos de 0-3 årige var den bedste udklædte August, der var udklædt som Postmand Per, hos børnehavebørnene var det Bendix som Skipper Skræk. Amalie havde valgt en udklædning som en Matilde kakaomælk hvilket blev flot præmieret sammen med klovnen Ida og Maibritt, der vandt som bedste udklædte voksen.
Hele eftermiddagen blev der hygget med fastelavnsboller og kaffe fra Stensbohallens bod.

