- Onsdag, 7. december 2011

Koret fra Skørping Skole, som skal optræde i kalkminen.

Per Iversen vil underholde på både trompet og alpehorn.
Julen nærmer sig og med den også traditionerne. Og traditionen tro afholder Thingbæk Kalkminer det smukke Luciaoptog søndag den 11. december.
Når dørene åbnes starter man med at tænde 3000 levende lys. Senere underholder trompetist Per Iversen på trompet og alpehorn.
Dernæst er der Luciaoptog, hvor omkring 25 elever fra 2., 3. og 4. årgang på Skørping Skole, foruden luciasangen, synger et par julesange under ledelse af musiklærer Karin Langkjær og Anne Bendixen, der begge arbejder i indskolingen på Skørping Skole. Eleverne er startet dette efterår og er meget spændte på denne optræden, som er deres første udenfor skolens rammer.

