STØVRING: Støvring Badminton afholdt sin ordinære generalforsamling i Arena Himmerland den 17. marts 2015.
Blandt de emner, der blev drøftet på generalforsamlingen, var opstarten af et nyt strategiarbejde i Støvring Badminton under navnet ”Flere fjer”.  Projektet er i samarbejde med Badminton Danmark, og formålet er bl.a. at skabe medlemsfremgang på ungdomssiden og samtidig få flere frivillige hænder til at støtte op om arbejdet i klubben. Dette arbejde fortsætter også i 2015/16 -sæsonen, og der er allerede igangsat nye tiltag med sommerbadminton og samarbejde med SFO’en på Karensmindeskolen.
Fra beretningen på generalforsamlingen kan det også fremhæves,  at selv om Støvring Badminton fortsat har en sund økonomi med en solid egenkapital, så presses økonomien af fortsat stigende halleje i Arena Himmerland. Alene i 2014 betød en stigning i timeprisen i Arena Himmerland en stigning i udgiften til husleje på ca. 15 % for Støvring Badminton, og bl.a. som følge heraf blev der realiseret et negativt resultat i 2014.  
På generalforsamlingen trådte Birgit Midtgaard  og Martin Andersen ud af bestyrelsen. Birgit Midtgaard har været med i bestyrelsen i 6 år, de seneste 3 år som formand, og Martin Andersen har været med i bestyrelsen de seneste to år. Bestyrelsens øvrige medlemmer, Louise Teilberg Jensen, Michael Ladegaard Andersen og  Lise-Lotte Bjørn, var ikke på valg og får i det kommende år selskab af to nye medlemmer af bestyrelsen, nemlig Karina Nørgaard Jørgensen  og Marianne Frank Mogensen. Bestyrelsen konstituerer sig ved førstkommende  bestyrelsesmøde.  


e-max.it: your social media marketing partner