Havde de været gift, havde de kunnet fejre sølvbryllup. Under alle omstændigheder har de to turneret sammen nu i 25 år.

n STØVRING: ”De to” er vores egen Poul Krebs og norske Henning Kvitnes, der for nu 25 år siden fandt ud af, at de både kan noget hver for sig, men i høj grad også sammen. Siden har de lavet flere sange sammen og givet et hav af koncerter rundt omkring, især jo i Norge og Danmark, og i fredags var turen nået til Stubhuset.
Det var en stopfyldt og forventningsfuld sal, der to imod de to garvede herrer, og med så mange års rutine samlet på én scene, kan man også have god grund til at forvente noget særligt. Den store rutine slår hurtigt igennem – alene den ro, de to herrer entrer scenen på og sætter koncerten i gang, giver én som publikum en hurtig fornemmelse af tryghed, og at der er totalt styr på sagerne. Også selv om de har aftalt at udfordre sig selv, ved hver aften på turnéen at starte med et nyt nummer (Denne aften: Nat i Oslo). Med deres mange timers sang og optræden i bagagen, er det bestemt en udfordring, der er til at tage at føle på.
Sikkert skudt i gang er det, naturligt nok, Poul Krebs der primært fører ordet og præsenterer numrene (i Norge er det Henning Kvitnes, der har den opgave). Det gør han med en stor varme og dejlig humor – en humor som de selvfølgelig også spiller lidt på i forhold til hinanden.
De kaldte sig ”de to sidste socialdemokrater” ud fra, at de skiftedes: Koncerten afvikles ved, de to på skift spiller et nummer fra deres respektive kæmpe sangkataloger. Således ping-pong’er det på dansk og norsk med lidt korsang på hinandens numre, hvilket i øvrigt faktisk fungerer bedst for Poul Krebs, hvis han holder sig til danske ord og ikke nødvendigvis forsøger sig på norsk. (Den anden vej rundt gik det bedre.) Men det er en ubetydelig detalje for koncerten som sådan.
Én af grundene til, de har holdt ud og holdt sammen så længe er, at de klæder hinanden ualmindelig godt, Krebs og Kvitnes. Musikalsk er de genremæssigt i samme båd, og tekstmæssigt skriver de begge nogle skønne, poetiske tekster. Måske med den lille forskel, at Poul Krebs maler nogle flotte hverdags-poetiske motiver af ting, han oplever på sin vej, mens Henning Kvitnes’ poesi er mere indadrettet og eftertænksom: Resten af livet er starten på et nyt (Ingen tid å miste) siger vist meget om det,  selv om Poul Krebs  på Vi tog heldigvis fejl også bevæger sig dybt i sjælen, når han skriver om at holde sammen og om at være langt, langt bedre sammen end hver for sig.
Det var en rigtig, rigtig fin og stemningsfuld aften med gode sange, gode tekster og to gode, bundsolide og rutinerede troubadourer, der virkelig kan deres kram, og som også ved, hvordan man begejstrer og medriver et publikum – naturligvis op til klimakset, Poul Krebs’ Sådan nogen som os, som, efter Krebs’ udsagn, med Henning Kvitnes er blevet et endnu større hit i Norge, end det har været for Poul Krebs i Danmark.
Med det nummer, stående applaus og en stærk fornemmelse af udbredt stor tilfredshed rundedes koncerten i Stubhuset med Poul Krebs og Henning Kvitnes af, inden de drog af sted mod de næste 25 år sammen, forhåbentlig.