Af: Dorthe Skjødt og Henrik Heindorff

For 15. år i træk dannede Skovdalen i Aalborg en smuk og perfekt ramme om det traditionelle mesterskab i atletik for 7. klasserne fra Bavnebakkeskolen, Karensmindeskolen, Suldrup Skole og Terndrup Skole. I alt ni klasser fra de fire skoler deltog i atletikmesterskabet.

7.a fra Karensmindeskolen blev samlet vinder af stævnet.

Igen i år blev der fra morgenstunden dystet i en lang række discipliner såsom boldkast, spydkast kuglestød, længdespring, højdespring, 80 m løb og 800 m løb.
Eleverne fra Karensmindeskolen, Suldrup Skole, Terndrup Skole og Bavnebakkeskolen havde en utrolig god atletikdag, hvor der blev knyttet mange nye kontakter på tværs af skolerne.
Mindre vigtigt var det, at det blev 7.a fra Karensmindeskolen, der blev den samlede vinder af stævnet, mens 7.a fra Suldrup Skole snuppede andenpladsen og 7.b fik en flot tredjeplads.
Alt i alt et godt og sportsligt arrangement i et dog lidt vådt sensommervejr.
10. klassernes idrætslinje var med på dagen som aktivitets ledere - det gjorde de godt. De skal den 17. september selv dyrke atletik i Skovdalen, hvor der denne dag sættes fokus på skolernes atletikmærke.


e-max.it: your social media marketing partner