Der var noget nær rekord af fremmødte til årets standerhejsning i cykelklubben i Støvring.

Søndag den 6. april var der rigtig mange cylister fra Støvring Motionscykelklub på vejene rundt om Støvring.

Forrest kørte kaptajnerne, med synligt bånd på armen.

STØVRING: Søndag den 6. april stod godt 60 klubmedlemmer klar. Klar til markere sæsonstart og klar med friske og nyerhvervede kaptajner. Kaptajnerne var synlige med armbånd på turen.
Der var arrangeret to landevejshold og et MTB-hold. Der blev kørt i godt en en time, hvorefter man igen mødtes i klubbens lokaler til pølser med brød og salg af klubtøj.
Den nye kaptajordning, vil fremadrettet bygge de enkelte hold sikkert op. Klubben har til hensigt at tage sig særligt af nye medlemmer, så de får en god og sikker opstart på de enkelte hold. Udover kaptajnordningen vil der altid være én som danner bagtrop og holder et særligt øje med bl.a. nye medlemmer på holdet.
Der var rigtig god stemning dagen igennem, og formanden kunne med tilfredshed afslutte dagen og se frem til en god sæson i klubben.


e-max.it: your social media marketing partner