I U10 drenge blev det Skanderborg Håndbold, der vandt årets Puma Cup.

Stemningen var i top, da der blev spillet finaler Påskedag i Arena Himmerland.

Der var mange gode og spændende kampe i årets Puma Cup.

Der blev jublet og grædt i Arena Himmerland under finalerne i årets Puma Cup.

STØVRING: Påskedag var der finaler i Støvring IF. Håndboldafdelings store stævne, Puma Handball Cup, som blev afviklet for 13. gang. Igen i år blev det såvel en organisatorisk som en stor sportslig oplevelse for de ca. 1350 deltagere fordelt på 119 hold fra Tyskland og Danmark.
Placeringskampene blev afviklet i de to haller i Arena Himmerland således at kampene om 3. - 4. pladserne blev spillet i den gamle hal, samtidigt med at finalerne blev spillet i den nye hal. Dermed var der mulighed for en samlet præmieoverrækkelse umiddelbart efter kampene og det gav en rigtig god stemning i hallen. Ved dette år Puma Handball Cup blev der uddelt 1. præmier til følgende klubber:
U10 piger: Skanderborg Håndbold, U10 drenge: Skanderborg Håndbold.
U12 piger: Skanderborg Håndbold, U12 drenge:    Skanderborg Håndbold.
U14 piger: HG Norderstedt, U14 drenge: TRIF.
U16 piger: Viborg HK, U16 drenge:    Viborg HK.
Turneringen, som strakte sig fra Skærtorsdag til Påskedag, blev i lighed med tidligere år afviklet i en god og sportslig atmosfære, og de deltagende hold leverede mange spændende og seværdige kampe. Alt i alt en forrygende turnering med masser af aktivitet i de 8 haller, hvor afviklingen af de ca. 380 kampe, fandt sted. Arrangørerne fra Støvring IF. Håndboldafdeling kan se tilbage på endnu et vellykket og succesfuldt håndboldstævne og Rasmus Greve fra styregruppen udtrykker sin store tilfredshed med afviklingen af stævnet. Det hele er gået over al forventning og vi har fået utrolig mange positive tilkendegivelser fra deltagerne, og at klubberne har været tilfredse vidner det faktum om, at vi allerede nu har mange tilmeldte hold til næste år stævne.
Akilleshælen i stævnet er det store behov for frivillige hjælpere, hvor der i alt skal der bruges over 250 personer til alt fra bespisning og brandvagter på skolerne over tidtagning og turneringsafvikling til opsyn ved diskotek og i svømmehal. Heldigvis har mange igen i år valgt at bruge noget af deres påske som frivillige hjælpere og dermed ydet en stor og uundværlig indsats og samtidig har Støvring IF. Badmintonafdeling givet en hjælpende hånd med, slutter Rasmus Greve og retter samtidig en stor tak til de mange frivillige hjælpere samt Karensmindeskolen, Støvring Gymnasium, Bavnebakkeskolen, Rebild Kommune og alle de øvrige samarbejdspartnere, som Puma Handball Cup 2011 har haft.
DS & HH


e-max.it: your social media marketing partner