Nisserne kommer, nisserne kommer og det er ganske vist i Volsted!

De små nisser dukker op i forsamlingshuset i Volsted.

VOLSTED: Søndag den 24. november tyvstartes julerierne, nøjagtig en måned før juleaften med julekoncert og nissesjov i forsamlingshuset.
I Volsted er man så heldige, at Aalborg Kommune har valgt at tilbyde koncerter til landsbyerne i kommunen til en fordelagtigpris.
I borgerforeningen var man meget hurtige til at takke ja tak, og var så heldige at få bevilliget to koncerter. Første koncert er en julekoncert med ”En Opera”, hvor tre dygtige sangere og skuespillere tager os med på en musikalsk tur rundt på slottet, hvor nisserne bor.
I borgerforeningen glæder man sig som til juleaften, for det er jo lidt af et satsning i en lille by som Volsted.
Men man håber, at mange familier - både fra Volsted og omegn - vil kigge forbi til denne hyggelige juleeftermiddag i forsamlingshuset.
Under julekoncerten er der kaffe, saft og masser af pebernødder.


e-max.it: your social media marketing partner