- Onsdag, 17. april 2013

Begynderudvalget og bestyrelsen glædede sig over, at dagen trods en kold start, blændede op for en snert af forår, så gæsterne kunne se mange af de eksisterende medlemmer i aktion på banen.

SKØRPING: Det nationale arrangement Golfens Dag blev en god dag for Rold Skov Golfklub. Hjulpet af mange frivilliges engagerede indsats kunne regnskabet ved dagens slut gøres op til godt 50 nye potentielle begyndere. De kan nu se frem til et spændende forløb, der vil gøre dem klar til at blive fuldgyldige medlemmer i klubben.
Klubben er meget glad for, at den gennem at kunne tilbyde golfbag og gode startvilkår igen i år har kunnet tiltrække interesserede til netop Rold Skov Golfklub.
At starte op med golfspillet giver spændende muligheder for naturoplevelser, motion, leg og ikke mindst det fællesskab, en golfklub byder på.

