- Onsdag, 23. oktober 2013
Ø. HORNUM: På fredag den 25.oktober er der igen ”Kirke for de små” i Øster Hornum kirke. Denne gang om den lille dreng, David, der kæmpede mod den store Goliat og til alles forbavselse vandt bare ved at bruge en lille sten.
Kom og vær med til at høre historien, synge et par sange og måske få en lille ting med hjem.
Med den nye konst. Sognepræst Ingeborg Sebbelin vil ”Kirke for de små”, ”Kirkerødder” og alle de andre aktiviteter omkring Øster Hornum kirke fortsætte, som de plejer.

