- Onsdag, 8. september 2010

STØVRING: Støvring Badmintonklubs ungdomsafdeling deltog igen i år i Stubfestens optog den sidste søndag i august. Der var mødt 20 - 25 børn op. Nogle af børnene gik indeni en lang kinesisk drage og andre gik ved siden af med badmintonketchere. Børnene kastede karameller ud til de fremmødte på ruten og afsluttede optoget på festpladsen sammen med de øvrige deltagere. Et par hyggelige timer i dejligt vejr og med glade badmintonbørn.

