- Tirsdag, 6. marts 2012
SULDRUP: Som tidligere annonceret holdes der igen i år pigefrokost på Suldrup Kro. IK Frem Håndbold arrangerer festen, og der er planlagt aktiviteter under hele arrangementet, så piger fra nær og fjern kan få en uforglemmelig eftermiddag og aften med underholdning, god mad, konkurrencer, musik og dans
Klæder skaber folk, siges det! Så da temaet i år er 80’er-fest, vil man gerne lave en lille eventkonkurrence. Det er selvfølgelig frivillig at hoppe med på galajen, men IK Frem Håndbold håber, at man er med på idéen. For de deltagere, der har lyst til at lade temaet 80’er-fest smitte af på påklædningen og få luftet garderoben fra dengang, så lyder opfordringen: ”Kom gerne i dit bedste 80’er-skrud”. Den bedst udklædte præmieres.
Man er selv med til at danne rammerne i kraft af jeres sædvanlige gode humør og fantastiske engagement, og så sørger arrangørerne for, at der er servering af drinks og menu i bedste 80’er-stil, ørehængermusik, som man næsten kan udenad. Det vil DJ Peter Christensen sørge for. Han lover rig lejlighed til at få danset og sunget med til de gamle hits. Man har også arrangeret underholdning, men den del af festen lader arrangørerne være en overraskelse, indtil videre.
Festen holdes den 24. marts 2012 på Suldrup Kro, og billetsalget går over al forventning. Der skal være plads til alle, der har lyst til at komme og feste, og derfor slutter billetsalget også først den 21. marts 2012, dog så længe der er billetter.
Og mændene? – ja, de må selvfølgelig gerne slutte sig til selskabet, men først senere.

