Torsdag den 26. maj blev en hurtig idé til virkelighed. Ideén blev født for nogle måneder siden og så gik det ellers stærkt med planlægning. Deltager antal og stemningen taler sit entydig sprog. Stubhusløbet blev en stor succes med 320 deltager.
Der var opvarmning i flere etaper som passede til, hvornår de forskellige strækninger  skulle sendes afsted. Der var ingen tvivl om, at især børnene gik rigtig meget op i, at de fik målt deres tid. Der var en distance, der passede til enhver. 2,5 og 10 km. Det der var med til at gøre det hele til den største succes, var at det var et familieløb, alle kunne deltage og der var flere familier, der deltog med tre generationers repræsentation. Det er lige, hvad der er brug for i en travl tid, et løb hvor hele familien kan deltage og få en positiv, oplevelse sammen. Den stemning der var på Stubhus pladsen og overalt omkring løbet var ovenud positiv og ingen skal sætte spørgsmålstegn ved om Stubhuset er et sted, hvor der bliver lavet aktiviteter af en meget bred karakter. Der er arrangementer for alle generationer.
Alt dette havde dog ikke kunne gennemføres, uden den store sponsorstøtte samt alle de frivillige, der stod klar til at træde til. Stod på poster og tog fat alle steder, hvor de fik en opgave. Støvring Løbeklubs store engagement lige fra start har været en faktor for, at dette kunne gennemføres.
Helle Jørgensen fra Stubhuset er ikke i tvivl om at Stubhus- løbet skal løbes til næste år også. Nu er det afprøvet, og til næste år skal vi bare være mere end dobbelt så mange. Stubhuset kan løfte opgaven og vil meget gerne. Så hun er klar til næste år. Det er vi rigtig mange, der allerede nu ser frem til.
PFG 


e-max.it: your social media marketing partner