LÆSERBREV: Min datter kom i 2004 ud for en ulykke, dengang var hun 9 år.
Siden da er mén-graden blevet højere og højere for hver test hos neuropsykologer, og hjælpen fra Rebild Kommune mindre og mindre, selvom behovet naturligvis er blevet større.
Annsophie har i dag 20 % méngrad (hjerneskade).Hun har sociale problemer, som følge af skaden.
Hun har haft problemer i alle skoler hun har gået på. Kan ikke koncentrere sig, og når hun ikke kan rumme det mere, er hun ikke i stand til at fortsætte skolegangen.
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange vi har måttet skifte sagsbehandler – og dermed har måttet forklare hele sagen på ny, da ingen af behandlerne har gidet at tage sig den ulejlighed at læse sagen igennem, ved overdragelsen.
Jeg har heller ikke tal på hvor mange gange sagen er blevet væk for kommunen. Heldigvis har jeg en kopi af alt, og har derfor måtte give kommunen sagen igen og igen.
Ovenstående helt uacceptable, sjuskede og ganske uprofessionelle håndtering kan naturligvis dokumenteres.
Vi er nu endelig i en situation, hvor vi øjner en værdig fremtid for min datter.
Hun har indtil før sommerferien været i praktik hos en blomsterforretning i Svenstrup (Bonderosen)
Min datter drives der, hun har glædet sig til at møde hver morgen, og hun udfører et reelt og godt stykke arbejde. Arbejdet er så godt, at Bonderosen har tilbudt at tage hende i lære som blomsterbinder. De har blot ikke pengene til det, da det er en mindre enkeltmandsvirksomhed med at meget lavt budget.
Jeg har bedt Rebild Kommune om hjælp gennem adskillige sagsbehandlere, seneste skulle der holdes møde om sagen i dag den 24/08-2012 – hvilket, som utallige gange før, er blevet aflyst.
Den rystende besked, jeg har fået, er, at Rebild Kommune ikke er interesseret i at understøtte, at min datter får et værdigt og produktivt liv, men henviser i stedet til kontanthjælp, og senere forløb, der skal munde ud i førtidspension.
Dette standpunkt skriger jo til himlen, jeg har aldrig i mit liv hørt noget så vanvittigt?
Min datter, som meget gerne vil arbejde, skal altså åbenbart tvinges på passiv forsørgelse, uden fremtidsudsigter, i stedet for, at man investerede et langt mindre beløb i at give hende en fremtid i arbejde, hvor hun i antageligvis de næste 35-40 år vil kunne bidrage til kommunekassen som nettoskatteyder hver eneste måned, fremfor at ligge kommunens økonomi til last som førtidspensionist eller kontanthjælpsmodtager.
Jeg spekulerer over, om det er bureaukrati, kassetænkning eller ren og skær faglig inkompetence, der ligger til grund for denne vurdering fra Rebild Kommunes side? Eller måske uskøn blanding af de tre nævnte årsager? Anden forklaring kan jeg simpelthen ikke finde.
Hvordan kan det lade sig gøre at man vil give hende en pension, men ikke en uddannelse? Jeg forstår ikke at et ungt menneske der vil klare sig selv, og forsørge sig selv, skal have en pension, så samfundet skal betale til hende resten af livet?
Dette er et råb om hjælp på min datters vegne, og jeg håber at et bredt lys på sagen måske samtidig vil kunne hjælpe andre borgere, der er fanget i lignende vanvittige situation!
Med venlig hilsen
Helle Juul,
Hasselvej 12,
9530 Støvring.