- Onsdag, 19. marts 2014

Der var mange kunder, der benyttede sig af de mange gode tilbud, som Støvring Maskinforretning havde fundet frem i forbindelse med årets åbent hus arrangement.

Det var en imponerende maskinsamling, som Støvring Maskinforretning kunne fremvise til åbent hus arrangementet i weekenden.

Fredag var der stor søgning til den opstillede pølsevogn, hvor kunderne frit kunne nyde en hotdog.

STØVRING: Fredag og lørdag havde Støvring Maskinforretning inviteret til åbent hus arrangement med et væld af gode tilbud, spændende stande og en stor flot maskinudstilling.
Begge dage bød Støvring Maskinforretning de mange besøgende på lidt godt til ganen og mens far og mor kunne se på de mange spændende stande og maskiner, kunne børnene more sig med en masse spændende aktiviteter, idet der blandt andet var skattejagt i butikken og lørdag var der også mulighed for ponyridning.
De mange kunder kunne også møde Slagter Lars Andersen fra Krastrup Søgaard, der havde taget en lang række af sine lækre produkter med. Eller kigge forbi Gitte Sudergaard fra Sudergaards Wellness, der gav gode råd og vejledning om lækre Aloe Vera produkter. Lørdag var den flotte blomsterstand fra Solhøj også på plads ved Støvring Maskinforretning sammen med Beredskabet Mariagerfjord, som havde det store feltkøkken med.
Der var naturligvis også mulighed for at besøge en af de mange stande fra bl.a. Alto-Nilfisk, Grene Arbejdstøj, Sika, Hitachi, Royal Canin, Eldorado, Q8 Olie og Kverneland og selvfølgelig var maskinsælgerne i salgsstanden også på plads og mange af de besøgende benyttede da også chancen for at gøre en god handel.
Alt i alt i et par forrygende dage med masser af aktiviteter for hele familien og ikke mindst en god og hyggelig stemning.

