Hver dag startede med oplæsning.

Af Birte Dalsgaard Kristensen

ELLIDSHØJ: Ellidshøj skole har netop haft en uge på tværs af klasserne og af alt, hvad der normalt står på skoleskemaet. Omdrejningspunktet for tværsugen har været sundhed, både den indre og ydre sundhed. Hver dag er blevet startet med læsebånd – dvs. at en lærer har læst op for en gruppe børn eller børnene har siddet alene og læst koncentreret i en bog i 20 min. Der har været tid til massage, til rolige toner, faktisk var tonerne så rolige, at enkelte faldt i søvn.
Eleverne har været på en ”drengetur” og en ”pigetur til skøjtehallen. Der er blevet lavet sund mad i skolekøkkenet, og eleverne har lært om, hvordan man kan blive sund eller måske bare lidt sundere, end man er i forvejen.
Det er dog ikke kun i denne uge, at skolen har været på ”tværs”. Som et nyt tiltag har skolen efter sommerferien indført torsdag på tværs, og her har der de sidste par torsdage ligeledes været sundhed på skemaet. Eleverne fra fjerde til sjette klasse har cyklet bl.a. frem og tilbage til Svenstrup og rundt i byen, og de har sluttet med en cykelprøve. Skolens yngste klasser har lavet cykel manøvre i skolegården.
Belønning for at være på ”tværs” var en tur i ”Tivoli” - en skolefest, hvor kreative forældreråd og lærere havde skabt et lille tivoli med medbragt sund mad, gøgl og flotte legetøjs gaver fra gemmerne, som eleverne selv havde doneret.


e-max.it: your social media marketing partner