De seneste to år har Rebild Kommune markeret flagdagen alene. I år sker det i samarbejde med de to andre himmerlandske kommuner. Flagdagen fejres på RebildPorten den 5. september.

Indbydelsen er rettet mod alle tidligere udsendte til internationale missioner, der bor i de tre kommuner. Det er forventningen, at arrangementet for fremtiden går på skift mellem kommunerne. Som vært ved det første fælles arrangement gentager Rebild det program, som har været en succes de foregående år.

 

Anerkendelse og 

uformelt samvær

Flagdagen giver det offentlige Danmark lejlighed til at anerkende den store indsats, som mange tusinde danskere siden 1948 har ydet som tjenestegørende i verdens brændpunkter. Det særlige ved arrangementet i Rebild er, at det sker i en afslappet atmosfære i den smukke RebildPort.

Borgmester Leon Sebbelin siger: - Der vil være flagallé i Rebild by, men der bliver hverken militærmusik eller honnør, for arrangementet har fokus på mødet mellem mennesker, som alle kender til at være udsendt.

Sidste år kom der 35 veteraner til arrangementet i RebildPorten. Det er derfor ikke urealistisk at regne med, at der i år vil komme op imod 100 deltagere.

 

Året tale

Hovedtaler er chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland, oberstløjtnant Jan Johansen, som selv tidligere har været udsendt til Irak. Borgmester Leon Sebbelin byder velkommen. Byrådene fra Mariagerfjord og Vesthimmerland vil også være repræsenteret.


e-max.it: your social media marketing partner