- Onsdag, 19. oktober 2011

Her er Vagn Gaarde ved at forberede sig til turen, hvor han efter besøg på lokalarkiverne og ved at læse forskellig litteratur har fået genopfrisket sit kendskab til alle de steder, som Turistforeningens bustur vil komme til.
Rebild Turistforening har lørdag den 29. oktober arrangeret en bustur rundt til en række af de kendte slotte og herregårde i Rebild kommune.
På turen vil forhenværende skoleleder Vagn Gaarde være turleder og guide.
Vagn Gaarde har planlagt turen. Da han altid har interesseret sig for de flotte og spændende herregårde og slotte, kan deltagerne se frem til spændende beretninger om de slotte og herregårde der besøges.
Da Turistforeningen ger-ne vil forbi så mange slotte og herregårde som muligt, vil man på første tur kun se de enkelte bygninger fra bussen, oplyser Vagn Gaarde.
Er der interesse for det, vil Turistforeningen senere arrangere en tur, hvor man kommer ind på de mest kendte og interessante slotte eller herregårde.
Turen kommer rundt i hele Rebild kommune, og deltagerne vil derfor, som en ekstra bonus, kunne nyde skovens flotte efterårsfarver.
Inkluderet i turen er der en sandwich, med en øl eller vand.

