- Onsdag, 26. september 2012

Ilone Dolmer (tv) og Grete Schmidt-Møller.
Det har været tid for præsidentskifte i Soroptimist International, Klubben i Himmerland. Efter en givende og travl periode med Grete Smith-Møller ved roret overgår posten til Ilone Dolmer i de næste to år.
Ilone Dolmer oplyser, at Soroptimist International er en NGO-organisation med konsultativ status ved FN. Organisationen er verdensomspændende for kvinder i erhverv. I den næste fire-års periode sættes fokus på at forbedre liv og status for kvinder og piger gennem uddannelse, ved at styrke den allerede uddannede og ved at skabe muligheder for at bruge den erhvervede uddannelse.
- Med bekymring er vi vidne til i vores land, hvordan små piger og kvindes udsættes for nedgørelse, udnyttelse og voldtægt i store dele af verden – både i forbindelse med krig men også som ofre i primitive patriarkalske systemer, fortæller Ilone Dolmer. - Jeg finder det oprørende og mener, at selv om en lille klub i Himmerland ikke kan fjerne tyranni, fornedrelse og kvindevold, så kan vi indgå i ”A global voice for women”.

