- Onsdag, 23. september 2015
De kommunale dagplejere fra Støvring - Musvitterne - har været på udflugt.

Hov, hvad er det? Børnene fik nye oplevelser i naturen.

Vejrguderne havde skænket et fantastisk vejr, til glæde for børn og voksne.

STØVRING: Musvitterne fra Støvring har været på udflugt i Vedsted Skovhus. Her blev børnene udfordret ved at være i skoven/naturen og opleve glæden samt få stillet nysgerrigheden, fantasien og lysten til at eksperimentere i naturen.
Naturlegepladsen blev også benyttet, således alle børn fik udfordret deres fantasi og rum for vilde lege.
I løbet af formiddagen blev der samlet naturmaterialer, som skulle benyttes eftermiddagens aktiviteter. Inde i skovens fandt man et “kæmpeskellet”, som var ét af højdepunkterne for de fleste børn.
Efter en lille lur, ankom bedsteforældre til kaffe og hygge med børnene. Børnene kunne stolt vise, hvad de havde fundet i skoven. Og så skulle der - med hjælp fra meget engagerede bedsteforældre - fremstilles sjove og fantasifulde trolde.
Efteråret for Musvitterne byder også på et musikforløb sammen med musikskolelærer Rikke Kamedula Skovbo fra Rebild Kulturskole. Emnet, som er valgt, omhandler Form, farver og tal (bogstaver). I de enkelte dagplejehjem øves på sange og farver, og der skal fremstilles en dækkeserviet med hvert enkelt barns forbogstav. På den måde, får både børn og voksne kendskab til nye sange - en lærerig proces for alle og som skaber højt og sprudlende humør.

