- Tirsdag, 15. november 2011

De to vinderhold, der blev kåret i Arena Himmerland, kom begge fra Bavnebakkeskolens 5. klasser.

Tirsdag den 2. november og mandag den 15. november afholdt Det fælleskommunale Idrætsudvalg i samarbejde med Dansk Skoleidræt og DGI Nordjylland et stort badminton elevstævne for 5. klasser i henholdsvis Arena Himmerland - for elever fra Karensmindeskolen, Bavnebakkeskolen, Øster Hornum Skole - og i Skørping Hallerne - for elever fra og Skørping Skole.
Alt i alt deltog der ikke færre end 220 elever, og de enkelte klasser var delt i hold med 8 elever på hver, som dystede indbyrdes.
De mange hold havde hver en elev fra idrætslinjeholdet fra 10. klasses centeret på Bavnebakkeskolen som holdledere, og det medvirkede til, at dagen forløb gnidningsløst.
De mange elever, lærere og instruktører havde således en fantastisk dag med en god stemning, og et flot engagement fra elevernes side. Mange af børnene gav efterfølgende udtryk for, at de havde haft en utrolig god dag, og arrangørerne kan se tilbage på en yderst vellykket dag med masser af positive oplevelser.
DS & HH.

