- Tirsdag, 15. juli 2014

Lyngbjerggårdskolens legeområder har nok engang taget et skridt i at være et endnu bedre aktivitetsområde for eleverne.
Der er noget særligt ved at sidde og stirre ind i de knitrende flammer i bålet. Det har elever og lærere ofte gjort på Lyngbjerggårdskolen; men kun når vejret tillod det, da bålpladsen ligger udenfor. Nu har støtteforeningen for Lyngbjerggårdskolen sørget for, at skolen kan lave bål i tide og utide i en bålhytte. Desuden har man fået en rullende balancebom, som eleverne allerede ruller på livet løs, og som har skabt yderligere liv for skolens Tarzanbørn.
Begge redskaber er blevet indviet kort inden sommerferien, i forbindelse med sommerfesten på skolen.

