STØVRING: Stubhus­revyen 2015 må siges at være en udsøgt fornøjelse. En flot og velgennemført revy, der uden tvivl er lagt rigtig mange timer i. Stubhusrevyen kommer omkring rigtig mange gode emner, som behandles på kærlig vis og med en god portion humor.  Og humoren må man sige er slået igennem i årets revy, og den giver anledning til rigtig mange gode grin undervejs i begge akter. Publikum er med garanti underholdt hele vejen igennem. Kunne man uddele Michelin stjerner i denne branche, så er årets Stubhusrevy sådanne værdig. Trods det, at der er tale om en amatørrevy, som drives af frivillig arbejdskraft, så er det ikke noget man mærker under forestillingen. Alt foregår meget professionelt, og tingene klapper omkring hele scenen, både med rekvisitter, kostumer, skuespillere og ikke mindst et meget dygtigt revyorkester, som får sat prikken over i’et med den lækre musik undervejs.
I år har Stubhusrevyen præsenteret en ny ung skuespiller, Ane Batsberg, som får sin ilddåb i det første nummer efter velkomstsangen. Ane er til ”optagnings-prøve” ved instruktøren Lars Von Triviel og skal fortælle om det der eventyr med hende Rødstrømpe af de meget grimme brødre. Dette efterfølges af meget smuk sang, hvor Ane synger om sig selv, som hende den nye. Stubhusrevyen har med Ane helt sikkert skudt papegøjen, for med den sangstemme, tager hun publikum med storm, og de små hår rejser sig på armene, når Ane bryder ud i sang. Et andet flot sangnummer er Tenorerne på sporet fremført af Kenneth Hougaard, Thea Lindberg, Leif Bach og Michael Præst, hvor den nye tunnel i Skørping berøres samt om toget nu også skal stoppe i enten Skørping eller Støvring. Kenneth Hougaard repræsenterer DSB og synger om den nye tunnel, der er lavet i Skørping, og Thea repræsenterer Støvring, og mener toget skal holde i Støvring, fordi Støvring er størst og har revyen. Leif repræsenterer Skørping og mener, at toget skal holde der, for Skørping har jo bio’en.  Alle med hver deres vers og flot gennemslagskraftig sang. Til sidst i nummeret kommer Leon Sebbelin alias Michael Præst på scenen og synger om, at han på Christiansborg vil arbejde for at toget kommer til at holde begge steder. Et fantastisk flot sangnummer, som berører en meget velkendt problematik i mellem de to byer.
Stubhusrevyen har i år
fået besøg af Solveig Win­ther og Jesus, som vil forsøge at vende håbløshed til håb. Bente Frølund spiller rollen som Solveig og formår virkelig i denne monolog at komme ud over scenekanten og fanger i den grad publikums opmærksomhed. Solveig og Jesus er kommet til Støvring for at vende al den håbløshed, der er omkring bytorvet, men Jesus og Solveig og Evan Bisgaard har ”gywn” op og ønsker kræmmeren tilbage. Byens bytorv berøres også i årets gensyn med hønsene, hvor Tasja Juul og Bente Frølund begår sig som de sladrende høns og lige kommer omkring det lille hus på prærien - altså Matas som står ensomt tilbage, og den ene høne vil gå ind i business og lave en serie med ”kræmmerens puds”. Også Lindy Aldahl fra programmet ”rigtige haner” er med i hønsenes sladren. Nummeret er en oplevelse i sig selv – og særligt Tasjas mimik er en oplevelse værd. Og netop mimik er en meget stor del af indlevelsen i roller - vi oplever også Vibeke Bundgaard indtage en rolle som en ældre dame, der gerne vil have fat i Marianne Westergaard i Sparekassen Himmerland, men hele tiden får fat i Jutlander Bank - og den mimik, som Vibeke lægger for dagen i denne scene er så gennemført, at man er flad af grin bare ved at kigge på hende.
Et nummer som også giver anledning til stor morskab, er nummeret, hvor Leon Sebbelin (Michael Præst) skal købe genbrugstøj, og hvor Tasja Juul spiller rollen som ekspedienten, der er meget interesseret i Leon Sebbelin og ihærdigt forsøger at lægge op til ham. Igen Tasjas mimik og kropssprog i denne scene er så velgennemført, at morskaben er i spil helt fra starten af. Yderligere giver det anledning til rigtig stor morskab blandt publikum, da Bente Frølund, Vibeke Bund­gaard og Kenneth Hougaard hver især er modeller i genbrugstøj.
Det er svært at fremhæve et nummer frem for et andet i så velgennemført en revy, men Nøddeknækkeren, hvor alle skuespillerne er på scenen og danser ballet, er i en klasse for sig selv. Det er svært at beskrive, for det skal opleves med alle de små finesser og finurligheder, der sker undervejs i nummeret. Virkelig et nummer, der stormer salen i Stubhuset.
Der er tale om et revyhold, der formår at levere varen, så publikum føler sig underholdt hele vejen igennem, og der vil med sikkerhed være mange, der efter denne fantastiske oplevelse i 2015, også vil aflægge Stubhusrevyen et besøg i 2016.