Foråret er kommet og det skal fejres med et brag af en fest lørdag den 14. april i Blenstruphallen, hvor Danmarks bedste partyband, Dan Band All Stars, spiller.
En partyaften, hvor der er fest og stemning, et begejstret publikum, som har svært ved at se og høre om det er Kim Larsen selv, der er på scenen. Det bliver et fantastisk genhør med de populæreste grand prix-klassikere, syng med afdeling samt de mange 70’er- og 80’er-hits leveret i et festligt fornøjeligt show.
En aften med Dan Band All Stars betyder et møde med et stort partyorkester, som møder veloplagt op med egen lydmand, eget lys og en discjockey, der udfylder de få pauser i det op til syv timer lange show.  
Dan Band All Stars, består af en eksklusiv inderkreds af navne fra toppen af den danske popverden: Ann Marie Hassing (sang), Claus Hassing (sang og guitar), Søren Bundgaard (bas, keyboard og kor), Peter Iversen (lead-guitar og kor), Claus Winther (trommer), Filip Winther (keyboards, harmonika og kor).
De Samvirkende foreninger er arrangører, og med den forhåndsinteresse, man har haft på denne fest, tyder meget på, at de røde lygter skal hænges ud, hallen vil være pyntet, vort store hold af hjælpere er klar til at tage imod.


e-max.it: your social media marketing partner