- Onsdag, 22. september 2010

De mange gæster til høstfesten på Mastruplund havde en god og hyggelig aften.
STØVRING: Ældrecentret og menighedsrådene i Støv- ring, Sørup og Gravlev afholdt tirsdag aften den årlige og traditionsrige høstfest på Mastruplund. De ca. 90 deltagere havde en dejlig aften i godt selskab med et program, der blandt andet bød på musik og sang af gruppen Djingo, som på bedste vis forstod at binde aftenen sammen med en lang række kendte og populære numre. Herudover var der oplæsning ved sognepræst Ellen Balle Christensen, der læste historien “Gratis” samt nogle digte af Benny Andersen. Henning Langdahl fortalte forsamlingen om egne oplevelser i høsttiden fra dengang han selv havde landbrug. Også han forstod at fange opmærksomheden fra de mange tilhørere.
Aftenen sluttede med “Ønskekoncert”, hvor alle sang med på kendte sange og viser og arrangørerne kan se tilbage på en yderst hyggelig og vellykket aften.
DS & HH

